Skjult annonce

Denne annonce er kun tilgaengelig via sin URL og vil ikke blive vist sammen med andre annoncer.

Eget lokale i hjertet af Frederiksberg

4.800 kr/mdr. (ex. moms)

Udleje   Københavnsområdet


Søger du dit helt eget lokale, hvor du kan lukke døren og arbejde uforstyrret – og selv vælge til, når du vil være social?

Nu har du muligheden for at leje et lokale i mit lille fællesskab centralt på Frederiksberg.

Kun 5 minutters gang derfra ligger Frederiksberg Centret og Frederiksberg Metro. Og kommer du i bil, er det nemt at finde parkering lige udenfor. Går du blot lidt længere hen ad fortovet, finder du den smukke Landbohøjskolens Have.

Lokalet er på 22 m2 og er en del af en stor og høj kælder med masser af lys udefra.

I den ene del af kælderen har jeg et stort og åbent guldsmedeværksted, hvor jeg selv og tre andre selvstændige guldsmede arbejder.

Derudover har jeg to lokaler, hvoraf det ene nu kan blive dit – i det andet holder to skønne tøjdesignere til. Vi deles alle om toilet og et stort fællesrum med tekøkken og spiseplads.

Hvad du bruger lokalet til, bestemmer du i princippet selv. Og det er naturligvis også muligt, at I er to til tre personer, som deles om lokalet.

Dog egner lokalet sig ikke til klienter og kursushold. Og det er ikke muligt at drive fysisk butik fra stedet. Men ellers er jeg rimelig åben. Så længe det også bare tager hensyn til, at det er beboelsesejendom lige ovenpå.

Lejen er på kr. 4.800 ex. moms pr. måned (plus tre måneders depositum).

I huslejen er inkluderet både vand, varme, el, internet og fælles alarmsystem.

Overtagelse snarest eller efter aftale.

Kontakt mig endelig for mere information eller hvis du vil kigge forbi.


Kontakt

Marianne Eriksen

22 11 21 71
Mail@mariannee.dk