10 ledige atelierpladser i OK Corrals nye atelierfællesskab i Nordvest
fra 2.506 kr/mnd til 3.884 kr/mnd
Udleje Københavnsområdet
OPEN CALL – OK Corral starter nyt atelierfællesskab og søger derfor nye medlemmer til 10 ledige atelierpladser
Atelierforeningen og -fælleskabet OK Corral starter et nyt atelierfællesskab op fra den 1. februar 2025 med plads til 14 kunstnere på Rentemestervej i Nordvest, København. Foreningens formål er at skabe et professionelt værkstedsmiljø, hvor medlemmerne kan udøve deres kunstneriske praksis. Som nyt medlem vil man være med til at forme fælleskabet, og hvad stedet skal kunne.
Der tilstræbes en bred sammensætning af billedkunstneriske udtryksformer på atelierpladserne. Alle interesserede billedkunstner, kuratorer, kulturarbejdere etc. opfordres til at søge, uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold, seksuel orientering eller handikap.
Lejemålet på Rentemestervej 69A, 2400 København NV er et stort lyst og tørt lokale på 331m2 på 1. sal med vinduer hele vejen rundt og radiatorvarme, internet, toilet og bad, samt adgang til stor vareelevator, og stor keramisk ovn. Der er et godt kunstmiljø med allerede eksisterende atelierfællesskaber i og omkring bygningen.
Da det er opstart af et nyt atelierfællesskab, skal der sættes tid af til at deltage i opbygningen af vægge, så alle medlemmer får individuelle pladser. Alle pladser vil være lukkede rum (med gennemgang) med skydedøre og eget vindue, der kan åbnes. Foreningen har delvis startkapital til indkøb af materialer til vægge. Alle medlemmer skal som medfinansiering af vægopbygningen lægge et engangs start-op-beløb på 1.600kr.
Atelierstørrelser, samt priser:
1x plads = 20m2 til 2.506kr/måned (inkl. drift+moms) Depositum = 10.752kr
1x plads = 21m2 til 2.631kr/måned (inkl. drift+moms) Depositum = 11.289kr
6x plads = 22m2 til 2.756kr/måned (inkl. drift+moms) Depositum = 11.827kr
1x plads = 29m2 til 3.633kr/måned (inkl. drift+moms) Depositum = 15.590kr
1x plads = 31m2 til 3.884kr/måned (inkl. drift+moms) Depositum = 16.665kr
I tilfælde af behov for en større plads er der mulighed for dobbelt-pladser.
Og der er ligeledes mulighed for at dele en plads, hvor én person er hovedansvarlig.
Yderligere betales 250kr pr. måned (pr. medlem) for varme/internet.
Vi er Michael Würtz Overbeck, Niels Pugholm, Christian Skjødt Hasselstrøm og Valerie Collart.
I ansøgningen vægtes:
Faglig og professionel praksis
Eksperimenterende og nyskabende tilgang
Seneste aktiviteter og planlagte aktiviteter/udstillinger
Engagement i atelierforeningen
Ansøgningsformat:
Kort præsentation af kunstneriske praksis (max. 1/2 side)
Motivation for at ansøge om et atelier hos OK Corral (max. 1/2 side)
CV (max. 1 side)
Portfolio (max. 10 side)
Alt ansøgningsmateriale sendes i én samlet pdf (max 15MB)
Send ansøgningen til okcorralexhibit@gmail.com
inden Fredag 10. januar 2025 kl. 12.00
Vi afholder fremvisning henholdsvis kl. 14.30 torsdag 19. december 2024, samt kl. 12.00 mandag 6. januar 2025
Vi afholder samtaler tirsdag d. 14. januar
Man får svar i løbet af uge 3, 2025.
Overtagelse af atelierplads 1. februar 2025.
Vi glæder os til at høre fra dig!