Plads til dine idéer – atelierlokale til leje i Birkerød
6000 - 7000 kr. ekskl. moms
Udleje Nordsjælland
I rolige omgivelser i Birkerøds industrikvarter udlejes et lyst og rummeligt lokale på 65 m² – ideelt til dig, der har brug for plads til at skabe, udvikle eller bare finde ro til dit arbejde.
Lokalet egner sig kun til tørt arbejde og er derfor perfekt til grafikere, illustratorer, skribenter, designere og andre kreative, der arbejder digitalt eller med tørmaterialer.
Bemærk, at lokalet har en åben trappe og derfor ikke en dør, der kan lukkes helt af – så det passer bedst til dig, der trives i åbne rammer med mulighed for koncentration, men ikke har behov for komplet afskærmning.
Du kan leje det alene eller dele det med andre – her er der plads til både fordybelse og fællesskab. Lokalet er en del af et hyggeligt ateliermiljø, hvor kreativitet og ro går hånd i hånd.
(Der er mulighed for ekstra lagerplads i kælderen for 1.700 kr. pr. måned ekskl. moms).
✔️ Masser af dagslys
✔️ Fleksible lejemuligheder
✔️ Mulighed for fællesskab (men også ro)
✔️ Naturskønne omgivelser tæt på
Skriv gerne for mere info eller en uforpligtende fremvisning.