Kontor/atelier/studie i egen isoleret container med udsigt til havnebassing

3.200 kr in kl alt

Udleje   Københavnsområdet


PB43 er et ret unikt værkstedsfællesskab beliggende utroligt skønt ved det gamle Skudehavnsbassin i en rolig del af det ellers sprudlende Nordhavnsområde, og vi huser både musikere, billedkunstnere, designere, arkitekter og alt derimellem. Vi er en non-profit forening med værdier som bæredygtighed og fællesskab og vi har ca 40 rustikke rum af forskellige typer og størrelser, så der er jævnligt ledige lokaler eller pladser til Københavns kunstnere, kreative, små virksomheder m.m.

Vi har netop fået 2 tidligere kontorcontainere, som er perfekte til atelier, kontor, musikstudie eller arbejdsrum. Man har sit helt eget space uden naboer og kan indrette sig, som man vil (Husleje ca 3.200 kr. inkl alt). Se beskrivelse længere nede.


Vi har også et stort dobbeltrum på 30,5 m2, som kan lejes samlet eller deles af 2 - 4 personer (fra 1.780 kr. inkl alt).

Der er fremvisning tirsdag d.23.sep. kl. 12.30 og kl.17.30, så skriv på kontakt@pb43.dk eller til Anne på 20 40 8998, hvis du vil med.

Egen container: Containerne er isolerede og ca 14 m2. Der er glasdør og vindue i gavlen, som vender mod syd ned mod havnebassinet. Huslejen for 1 container er 2.940 kr inkl moms pr md + el/varme, ca 200 - 300 kr..

Rum 18: Rummet på 30,5 m2 er opdelt i 2 rum med en dobbelt glasdør i mellem, og man kan leje enten det hele, dvs. begge rum, til 6.828 kr pr md inkl moms og el/varme eller kun det ene til 3.560 kr. pr md inkl moms og el/varme. Det vil f.eks. være oplagt at dele for 2 kunstnere. Vi er også åbne for at leje det ud som enkelte kontorpladser, så der bliver 2 pladser i hvert rum. Så vil man få ca. 6 m2 for sig selv med plads til både skrivebord, opbevaring m.m. Rummene er lyse med vinduer til 3 sider (øst, nord, vest). Prisen for en kontorplads vil være 1.780 kr pr md inkl moms og el/varme. Lokalet har været brugt både som musikstudie, atelier og kontor, så det egner sig til lidt af hvert.

Der er adgang til fælles køkken og bad og et hyggeligt udendørsmiljø, hvor man kan tage en pause og kigge ud over vandet. Om sommeren er en hurtig dukkert enten lige ude for døren eller 7 min. nede ad vejen, hvis man gerne vil have ordnede badeforhold. Vi ligger lige ved havnebassinet og har vores egen lille, private sauna, som koster 400 kr pr sæson.
Metro tæt på og gratis parkering (dog ret begrænsede pladser).
Depositum: 2 måneders husleje og 3 måneders opsigelse.


Kontakt

Kontakt@pb43.dk eller Anne på telf. 20408998